Andre ydelser

Mindfullness, gruppeforløb og naturterapi

Mindfulness i gruppe - 6 ugers forløb
Et nænsomt forløb for dig, der ønsker mere ro, nærvær, compassion og kontakt til dig selv.

Vi arbejder med guidede meditationer, enkle yogaøvelser og fælles refleksion i en tryg lille gruppe (max 6 deltagere).

Forløbet er særligt tilrettelagt som supplement til individuel terapi.

Kontakt mig for mere info om pris, opstart og ledige pladser.


Gruppeterapeutisk forløb - 10 sessioner
Gruppeterapi er en særlig mulighed for at arbejde med dig selv i et trygt og nærværende fællesskab.

Gruppen giver mulighed for at spejle dig i andres erfaringer, opleve genkendelse og mærke, at du ikke står alene.

Inden opstart mødes vi til en individuel samtale, hvor vi undersøger, hvad der fylder for dig, og om et gruppeforløb er det rette.

Grupperne består af 3–6 deltagere og sammensættes med udgangspunkt i fælles temaer, man kan arbejde ud fra og spejle sig i. Et forløb strækker sig typisk over et halvt år med sessioner hver anden uge à 2 timer.

Kontakt mig for mere info om pris, opstart og ledige pladser.

Stemningsbillede fra terapirum hos Psykolog Marie Korfits

Naturterapi – workshops og samarbejde
Jeg tilbyder naturbaserede workshops, hvor vi bruger naturen som ramme og udgangspunkt for at arbejde med psykologiske temaer som stress, grænser og trivsel. Her er der plads til ro, sanselighed og nærvær – og til at mærke sig selv og hinanden på en anden måde end i hverdagen.

Jeg har erfaring med naturterapeutiske gruppeforløb for udsatte unge gennem samarbejde med Bikubefonden og Natur Til Et Godt Liv i mit arbejde hos TUBA. I dag tilbyder jeg workshops og forløb, som tilpasses den enkelte gruppe – fx arbejdspladser, der vil styrke trivsel blandt medarbejdere, eller foreninger og institutioner, der ønsker at tilbyde en målgruppe et naturbaseret forløb eller workshop med terapeutisk sigte.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at høre mere eller drøfte muligheder for en workshop eller et forløb.